Fascinerende (og skøre!) facts om tarmen

Selvom ordet "tarm" kun består af fire små bogstaver, skjuler det et utroligt komplekst system, der fylder en betydelig del af din krop. Langs tarmens snoede veje findes der flere tilknyttede organer, mikroorganismekolonier, immunnetværk, en "anden hjerne" og meget mere. Her er de mest fascinerende (og skøre!) facts om din tarm:

1. Legioner af bakterier

Inde i hver og én af os findes der et stort mikrobielt civilisationssamfund. Selvom estimaterne varierer, tyder det på, at der er omtrent lige så mange bakterier i din krop som der er celler. Den seneste vurdering antyder, at en gennemsnitlig person har 38-39 billioner bakterier i sin krop. Desuden er alle menneskers mikrobiom forskellige. Selv identiske tvillinger deler kun 34% af de samme tarmbakterier. Din tarm, og dets system er altså lige så unik som dit fingeraftryk – helt individuelt.

2. Stærk og ætsende mavesyre

Slimhinden i din mave producerer saltsyre, der er stærk nok til at brænde din hud. I gennemsnit producerer du op til 4 liter mavesaft om dagen, som inkluderer mavesyre. Hvordan undgår maveslimhinden så at blive brændt? Den har et par tricks op i ærmet:

• Den udskiller en beskyttende alkalisk substans for at hjælpe med at neutralisere syren.
• Maveslimhinden producerer også slim for at beskytte sig selv.
• Din mave laver kun syre, når det er nødvendigt - når maden ankommer.

3. Spyt er sejt og du laver vildt meget af det hver dag !

Lad os også give et shout-out til spyt. Flere spytkirtler i din mund producerer det, og spyt indeholder enzymer, så fordøjelsen kan komme i gang allerede før du synker. Spyt fungerer også som et smøremiddel for at hjælpe dig med at synke, og indeholder antimikrobielle forbindelser for at slå uønskede mikrober ihjel. Hver dag producerer du hele imponerende 0,5-1,5 liter spyt!

4. Tarmen konkurrerer og spiller sammen med din hjerne

Det såkaldte enteriske nervesystem er et stort netværk af neuroner i din tarm. Flere eksperter kalder det din "anden hjerne". Faktisk kunne man betragte det som din første hjerne, fordi det evolutionært set kom før din "hovedhjerne". Selvom det enteriske nervesystem påvirkes af det centrale nervesystem, som er din hjerne og rygmarv, kan det fungere uafhængigt. Vidste du at din tarm besidder en hjernekapacitet svarende til en sød lille hundehvalp? Hjernen og maven bruger de samme neurotransmittere, som er det ”sprog”, som vores nerveceller taler. Og vi bærer underbevidst mange tanker og følelser i vores tarme (du husker nok ordsproget ”trust your gut” eller på dansk at du skal stole på dine mavefornemmelse). Nogle gange kan komplikationer som irritabel tarm syndrom (IBS), autoimmune sygdomme og endda mentale eller humørforstyrrelser forklares som en funktionsfejl mellem hjernen og fordøjelseskanalen. Fik vi også sagt at din tarm producerer hele 95% af din serotonin, "lykkehormonet", og 50% af din dopamin – Ikke overraskende er der flere der faktisk kalder maven for ”happy gut” derfor 😃

5. Din mave er en ”Lufthavn”

Prutter, vind, gas, flatulens - vi oplever det alle, og det er vigtigt. Hvis der er luft i dit fordøjelsessystem, skal den ud. Nogle eksperter foreslår, at vi prutter i gennemsnit 15 gange om dagen, varierende fra et par gange til op til 40. Andre giver et gennemsnitligt interval på 12-25 prutter pr. 24 timer. Du tænker måske, at du slipper mindre vind end det, og det kan du have ret i, men husk, at du også prutter, når du sover. Og så tæller du dem ikke med. Hvad angår volumen af gas, producerer mennesker omkring 0,5-2,0 liter hver dag.

6. En betydelig lang rejse fra start til slut

En undersøgelse af 100 mænd og 100 kvinder konkluderede, at tarmen er 6,7-9,2 meter lang. Det svarer til dobbelt så lang som højden på en giraf. Forskerne bag undersøgelsen fandt også ud af, at mænd i gennemsnit havde længere tarme end kvinder, og at tarmen er længere hos en yngre person end hos en ældre voksen. Interessant nok korrelerer tarmens længde ikke med højde, men derimod med vægt - tungere mennesker har længere tarme.

7. Fra din mund til toilettet

Nu hvor du ved, hvor lang rejsen er for mad, i din krop vil det ikke overraske dig, at det tager et stykke tid at komme helt fra den ene ende til den anden. Der er flere undersøgelser der peger på at det i gennemsnit tager 28,7 timer fra at du indtager mad til at det lander i toilettet. Der er dog stor variation - vi er alle unikke, trods alt. Nogle mennesker, eller tarme, skal kun bruge cirka 14 timer, mens andre bruger over 58 timer inden det fordøjet mad kommer ud igen.

8. Det handler ikke kun om længde

Så nu vi har fastslået, at du har et overraskende langt stykke ”rør” rullet sammen i din mave. Hvis du åbnede dit fordøjelsessystem og målte dets samlede overfladeareal, ville det dække en hel tennisbane. Som reference er overfladearealet af din hud kun omkring 2 kvadratmeter. Fordi tarmens primære opgave er at absorbere næringsstoffer fra din mad, jo større dens overfladeareal, jo flere næringsstoffer kan den optage. Så hvordan får din tarmslimhinde plads til så meget? For at øge det tilgængelige overfladeareal er væggene i tyndtarmen rillet med folder og små fingerformede fremspring kaldet villi. For yderligere at øge overfladearealet er villi dækket af endnu mindre fingerformede klumper kaldet mikrovilli.

9. Tarmrumlen

Når du er sulten, har du måske lagt mærke til en rumlen, knurren lyd, der kommer fra altså fra din mave – den taler nærmest til dig. Det kaldes borborygmi. Det forårsages af peristaltik, bølgeformede muskelsammentrækninger, der hjælper med at skubbe mad gennem din tarm. Selvom peristaltikken er stærkest efter at have spist, startes de også op, når dine tarme har været tomme i et par timer. Det hjælper med at rydde alle resterne fra dit sidste måltid. Disse kaldes sult sammentrækninger. De tilknyttede knurren lyde sker ofte, og de er højere, når der ikke er mad til at dæmpe dem.

10. Immunforbindelser

Mellem 70-80% af dit samlede immunforsvar befinder sig i din tarm.  Dette er afgørende, da tarmen konstant står over for potentielt farlige mikrober fra den ydre verden – altså den mad du spiser. Immunforsvaret i din tarm er på vagt for at beskytte dig mod skadelige indtrængende stoffer, samtidig med at det opretholder en sund balance for at bevare de gavnlige tarmbakterier. Dit tarmbiom spiller en afgørende rolle i at "træne" dit immunsystem og regulere dets respons. Den komplekse balance mellem at bekæmpe skadelige mikrober og opretholde en sund tarmflora er en bemærkelsesværdig evolutionær bedrift

Næste gang du sidder på toilettet, kan du tænke på, at din tarm ikke bare er et rør til at fjerne affald, men et enormt sofistikeret organ, der beskytter dig mod sygdom og holder dit immunforsvar i topform, samt har et stærk link mellem din hjerne. Tarmen er virkelig utrolig! Nå, vi giver dig lige lidt tid til at fordøje det.