Om os
Maveproblemer er ikke tabu hos Bellwell: Vi sætter din sundhed og mave i centrum med naturlige løsninger, der er klinisk testet
Hos Bellwell er vi dedikerede og passionerede omkring at forbedre dit generelle velbefindende og din sundhed med særligt fokus på maven og dens funktion. Vi mener, at maven fungerer som kroppens kontrolcenter, og det er her, vi ønsker at gøre en mærkbar forskel for dig.
Hvordan og hvorfor startede vi Bellwell? En cykelulykke var startskuddet til det hele...
En af grundlæggerne af Bellwell, Thue, gennemgik flere operationer og en langvarig antibiotikakur mod en stafylokokinfektion efter en alvorlig cykelulykke. Efterfølgende oplevede han vedvarende træthed, svækket immunforsvar og maveproblemer – typiske konsekvenser af et forstyrret tarmmikrobiom efter intensiv antibiotikabehandling.
Lægefaglig indsigt pegede på, at genopbygningen af tarmfloraen var nøglen til at genvinde energien, sundheden og ro i maven. Det blev hurtigt tydeligt, hvor afgørende tarmens balance er for hele kroppens velvære – og hvorfor tarmen ofte kaldes “den anden hjerne”. Det blev en øjenåbner, ikke kun for Thue, men også i mødet med mange, især veninder og bekendte, der oplevede maveproblemer.
Mange, især kvinder, oplever dagligt symptomer som oppustethed, luft i maven, forstoppelse, diarré og generelt maveubehag — alle tegn på en mave i ubalance — men har svært ved at finde effektive og pålidelige løsninger.
Thue var overbevist om, at der måtte være en bedre vej – en vej, hvor forbrugerne sættes i førersædet og tilbydes de bedste og reneste kosttilskud af højeste kvalitet. Samtidig ønskede han at skabe et sted, hvor information, uddannelse og inspiration til nye og bedre madvaner deles – alt sammen for at optimere og give de bedste betingelser for tarmen, dit kontrolcenter. Dette blev startskuddet til Bellwell, som vi kender det i dag.
Alt for mange har problemer med maven
Alt for mange mennesker, faktisk mellem 20-25% af alle i den vestlige verden, har ét eller flere problemer med maven. I Danmark skønnes det at mere end 1.500.000 danskere på ugentlig basis døjer med maveproblemer. Vi ved, at udfordringer med maven såsom oppustethed, flatulens (luft i maven), forstoppelse, diarré, mavesmerter og generelt maveubehag, kan være mere end blot generende for din dagligdag – det kan påvirke både dit fysiske og mentale velbefindende, og for mange faktisk forringe livskvaliteten betydeligt og være direkte invaliderende. Derudover ved vi også igennem flere undersøgelser, at dit immunforsvar, dit stressniveau, din hud, dit energiniveau og mange andre ting i kroppen har en tæt sammenhæng med din tilstand i maven.
Maveproblemer og tilhørende toiletvaner har længe været et emne der har været tabuiseret og svært at snakke åbent om for rigtig mange mennesker – en tilgang og holdning vi hos Bellwell ikke er enige i, og mener bør være tilfældet – vi arbejder for at aftabuisere området, og gøre det fuldstændig normalt at snakke om maveproblemer og alt hvad der hører dertil. Hvis vi skal løse problemerne, skal vi starte med at tale om dem!
Vores mission: Din mave i balance
Vores mission er at tilbyde dig videnskabeligt baserede, naturlige og bæredygtige kosttilskud af allerhøjeste kvalitet til din mave. Vi engagerer os dog ikke blot i at udvikle og markedsføre produkter, der indeholder 100% clean og naturlige ingredienser, men også i at uddanne, give inspiration og rådgive dig, så du kan opnå en optimal tarmsundhed, på lige præcis den måde der passer til netop dig – for lad os indse det - ingen maver er ens, og det kræver hver sin tilgang for at give de bedste betingelser for en mave i balance.
Fun fact: Vidste du at tarmen producerer omkring 90% af serotonin i din krop? Serotonin er et signalstof, også kaldet en neurotransmitter, som styrer dit humør og andre funktioner i din krop. Det betyder, at en glad tarm kan være nøglen til et gladere sind 😀
Vores værdier og produktfilosofi
Vores produkter er skabt med udgangspunkt i hvad der er bedst for dig og din mave på den lange bane - det er ingen quick-fixes eller genveje til at opbygge en sund mave i balance – det tager tid. Vi har derfor arbejdet hårdt for at udvikle et naturligt produkt, der ikke indeholder kunstige og unødvendige tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, farvestoffer, antiklumpningsmidler, overfladebehandling, fyldemidler, sødestoffer, bindemidler, hårde laksativer og skadelig kemi – Nej tak – vores produkter indeholder kun naturlige ingredienser og dermed kun hvad du og din mave har brug for at opnå en bedre balance i maven – hverken mere eller mindre.
Vores produkter er skabt med omhu og ansvarlighed, med en dyb respekt for naturen. Vi vælger kun de fineste, naturlige ingredienser, og vi udvælger de endelige ingredienser med et stærkt afsæt i bæredygtighed, videnskabelig dokumentation og af den højeste kvalitet der findes på markedet. Dette sikrer samtidig den højeste effektivitet for dig, og at du oplever en mærkbar effekt. Vores leverandører gennemgår en streng og omfattende udvælgelsesproces, hvorved de skal leve op til vores strenge krav – alt sammen for at kunne give dig de bedste produkter. Fik vi også nævnt, at alle vores produkter er udviklet og produceret i Danmark, under de mest sikre, strengeste og højeste industristandarder samt certificeringer. Vores første produkt, GUT BALANCE™, er udviklet i tæt samarbejde med anerkendte danske eksperter med mere end 20 års erfaring og internationale institutioner.
Bæredygtighed og ansvarlighed: Skabt med omtanke
Vi tænker bæredygtighed og ansvarlighed ind i alt hvad vi gør – dette gælder i særlig grad for vores ingredienser og emballage. Vores hovedingrediens INAVEA™ Essential, der indgår i GUT BALANCE™, er verdens eneste og første CO2 neutrale Acacia ingrediens. Derudover er al vores emballage 100% genanvendelig, hvad end den består af plastik, pap eller glas. Vi sætter en ære i at have et mindst muligt aftryk, og vi arbejder hver dag for gøre det det bedre end vi gjorde i går.
