Persondatapolitik

1. Generelt

For at sikre en god og tryg købsoplevelse hos BellWell (www.bellwell.dk) kan du her finde information om hvordan vi indsamler og benytter data, samt hvordan dine data bearbejdes. Ved at benytte og færdes på vores webshop www.bellwell.dk, accepterer du samtidig, at vi behandler dine personoplysninger i henhold til nærværende Persondatapolitik. 

Denne politik beskriver, hvordan

Recens

CVR-nr. 44365448

forholder sig til behandling af personoplysninger ("Persondatapolitik") og beskriver hvorledes Recens ("recens", "os", "vores", "vi", "Bellwell") indsamler, behandler og bruger oplysninger om dig. Dette gælder i forbindelse med køb, besøg på hjemmesiden (www.bellwell.dk), samt øvrige henvendelser (fx. kundeservice). 

2. Kontaktoplysninger på den dataansvarlige

Recens er dataansvarlig for de persondata, som vi indsamler og behandler til de formål, beskrevet i denne persondatapolitik. Derudover har vi “fælles dataansvar” med Meta (tidligere Facebook) for personoplysninger, der indsamles ved hjælp af Metas analyseværktøj i Facebook-Insights ("Indblik i side"), når du anvender og besøger platform udviklet og drevet af Meta. 

Ved spørgsmål omkring vores Persondatapolitik, eller ønsker om at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder, bedes du kontakte Recens via følgende kontaktoplysninger: 

E-mail: info@bellwell.dk  

3. Legitime interesser, der forfølges ved behandlingen

Som det fremgår i afsnit 4, vil vores behandling af dine personoplysninger, delvist ske på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Der er blevet foretaget en afvejning, af vores legitime interesser i at foretage markedsføring, optimering af vores hjemmeside, den generelle sikkerhed for dig og os, forhindrelse af svig og/eller kriminel aktivitet og dine interesser for at sikre, at dine interesser eller grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder ikke overstiger vores interesser. 

4. Hvilke personoplysninger indsamler vi, til hvilke formål og tilhørende retsgrundlag for behandlingen

 

1. Når du besøger www.bellwell.dk 

Ved besøg på hjemmesiden indsamler vi oplysninger om din generelle brug af hjemmesiden. Dette kan eksempelvis være hvilke søgetermer du bruger, hvilken type browser du bruger, IP-adresse, herunder netværkslokation, og informationer om den enheder du bruger til at besøge hjemmesiden.  

Vi indsamler ligeledes oplysninger om, hvilke varer og ydelser du klikker på og lægger i kurven. Oplysningerne indsamles bl.a. ved brug af cookies. Læs mere i vores cookiepolitik, der er tilgængelig på vores hjemmeside www.bellwell.dk 

  • Formål: Formålet er at optimere brugeroplevelsen ved at udarbejde statistik, så vi kan analysere, hvordan vores kunder bruger og færdes på vores hjemmeside. På den måde kan vi løfte brugeroplevelsen og hjemmesidens overordnet funktionalitet, ved eksempelvis at give vores kunder forslag til produkter, forbedre markedsføring af vores produkter (herunder via Facebook (Meta), Google) samt at forbedre sikkerheden på vores side.
  • Retsgrundlag: Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke til vores brug af cookies og Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra a, dit samtykke til at chatte med vores kundeservicemedarbejdere og Databeskyttelsesforordningens art 9, stk. 2 litra a og art. 6, stk. 1, litra a, samt vores legitime interesse i at forbedre vores hjemmeside og være så relevante i vores markedsføring som muligt jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1 litra f.


2. Når du køber et produkt eller kommunikerer med os vedrørende vores produkter
Vi indsamler de oplysninger, du selv afgiver. Dette kan være navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret, oplysninger om forespørgsler og reklamationer, leveringsønsker, samt oplysning om den IP-adresse, samt hvorfra bestilling er foretaget. 

  • Formål: Formålet er, at vi kan oprette dig som kunde og levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, og at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere, at forhindre svig, og at vi kan overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab. Ved køb på www.bellwell.dk indsamles IP-adressen med det formål at varetage vores interesse i at kunne forhindre svig.
  • Retsgrundlag: Retsgrundlaget for behandlingen er Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra b og vores gensidige aftale om køb hos Recens, litra c og vores retlige forpligtelse til at overholde lovkrav om tilbagetrækninger og bogføring og litra f og vores legitime interesse i at forhindre svig.


3. Når du er tilmeldt vores nyhedsbrev
Når du tilmelder dig til vores nyhedsbrev, indsamler vi oplysninger om dit navn, e-mailadresse, IP-adresse og evt. mobilnummer. Vi indsamler også oplysninger om, hvornår du tilmeldte dig nyhedsbrevet, hvornår du afmeldte dig nyhedsbrevet, samt oplysning om hvor, og hvornår du åbner nyhedsbrevet.

  • Formål: Formålet er at kunne levere nyhedsbreve til dig, udarbejde statistik til brug for optimering af nyhedsbrevene, og til markedsføring af vores ydelser, samt at kunne dokumentere dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet.
  • Retsgrundlag: Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra f, samt art. 6, stk. 1, litra a, hvis vi behandler dine personoplysninger med dit samtykke, samt databeskyttelseslovens § 6, stk. 1


4. Når du besøger vores profiler på Sociale Medier, (Facebook, Instagram, TikTok etc.)
Når du besøger en af vores profiler på sociale medier, skal du være opmærksom på, at vi bruger en række analyser værktøjer, for at få statistikker over besøgende og for at få indsigt i brugernes adfærd på vores profiler, herunder antal likes, hvem der liker, antal sidevisninger og interaktioner med siden, tilbagekaldelse af likes og rækkevidde af opslag mv. Det betyder  at vi kan behandle de oplysninger, du har gjort tilgængelige via indstillinger på vores sociale medier, dine reaktioner på vores opslag, og din deling heraf samt kommentarer til vores opslag.

  • Formål: Formålet med vores behandling af dine personoplysninger er at markedsføre Bellwell, at besvare henvendelser, at lade dig deltage i vores konkurrencer og rette henvendelse til dig, hvis du vinder. Når de ovenfor nævnte sociale medier benytter personoplysninger indsamlet på Bellwell’s profiler til eget brug, fx til forbedring af deres reklamesystem, behandler de dine personoplysninger som beskrevet i deres privatlivspolitikker, som du finder her:  Facebook/Instagram, Google/Youtube, TikTok.

  • Retsgrundlag: Retsgrundlaget for vores behandling er vores legitime interesse i at markedsføre Recens, under brandet Bellwell, at besvare din henvendelse eller lade dig deltage i en konkurrence og kontakte dig, hvis du vinder jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra f


5. Ved tilmelding og anvendelse af vores medlemsskab (abonnementsordning) 
Ved tilmelding til vores kundeklub (abonnementsordning), vil du blive bedt om at oplyse navn, adresse, fødselsdato, e-mailadresse, telefonnr., din fødselsdato, dine præferencer og interesser m.m. Udover navn og e-mailadresse vælger du selv, hvilke oplysninger du vil give os. Derudover indsamler vi oplysninger om din brug af abonnementsordnings fordele, konkurrencer du deltager i m.m. Vi sammenholder disse oplysninger med andre oplysninger vi har om dig, herunder oplysninger om, hvad du har købt.

  • Formål: Formålet er at kunne administrere dit medlemskab hos os og levere dig de ydelser og tilbyde dig de fordele, der er forbundet med medlemskabet af abonnementet, at kunne sende nyhedsbreve samt at tilbyde dig produkter, vi mener, der kunne passe til dig. 
  • Retsgrundlag: Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b (pkt. 3.5.1.1.) og litra f (pkt. 3.5.1.2), samt databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Du vil ved tilmeldingen blive bedt om at give særskilt samtykke til elektronisk markedsføring. Personoplysninger, der behandles på grundlag af dit samtykke, sker med hjemmel i EU Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra a, samt databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.


6. Ved indgåelse af  kommerciel relation med os (enten som privatperson eller som ansat i en virksomhed vi samarbejder med)
Vi kan ved indgåelse af kommerciel relation til os, behandle oplysninger om dit navn, e-mail, telefonnummer, firma- eller privat adresse samt eventuelle andre oplysninger, som du giver os i forbindelse med vores relation og din henvendelse.

  • Formål: Formålet med vores behandling af dine oplysninger, er at varetage vores samarbejdsrelation med dig og den virksomhed du repræsenterer og kunne opfylde vores forpligtelser i den forbindelse.
  • Retsgrundlag: Retsgrundlaget for denne behandling vil normalt være det aftaleforhold, der er etableret eller under etablering mellem dig og/eller den virksomhed du repræsenterer, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. Afhængigt af samarbejdets karakter, kan retsgrundlaget også være et andet, såsom Recens’ legitime interesse i at etablere og varetage relationen mellem dig og/eller den virksomhed du repræsenterer, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.


5. Modtagere af personoplysninger

Udover at vi selv modtager en række personoplysninger om dig, kan der i enkelte tilfælde være, at andre virksomheder/selskaber får adgang til dine personoplysninger.

Ved levering: 

I forbindelse med levering af varer, som du har købt hos os, vil oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker blive videregivet til den transportør, der skal forestå leveringen af de købte varer til dig. I tilfælde af køb af varer, som ikke står på vores eget lager, kan de nævnte oplysninger ligeledes videregives til den distributør eller ansvarlige, for at kunne levere varen til dig. 

Eksterne samarbejdspartnere: 

Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet hosting, teknisk drift og forbedringer af hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter (fx Trustpilot). Disse eksterne samarbejdspartnere har ikke lov til at anvende denne information til andet end at udføre tjenester for os, og er naturligvis underlagt fortrolighed.

Ved betaling: 

Når du gennemfører betalingstransaktioner på www.bellwell.dk, sker dette via vores certificerede samarbejdspartner. Oplysningerne opbevares i et sikkert og krypteret PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder. Vi bruger en godkendt og PCI (Payment Card Industry - Data Security Standard) certificeret betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Når du anvender et betalingskort på vores hjemmeside, er det kun vores certificerede samarbejdspartner som får adgang til dine krypterede oplysninger. Vi har således hverken den fulde adgang eller fulde oplysninger omkring betalingskort eller detaljer herom. Behandlingen af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og vores PCI-certificerede samarbejdspartner, selvom det sker, mens du handler på www.bellwell.dk.

Ved eventuelle misbrug ved betaling eller mistanke herom, kan oplysninger videregives til kortudsteder. Oplysninger kan indbefatte detaljer om selve købet, herunder hvem der har foretaget købet og hvor varen er leveret.

Offentlige myndigheder: 

Dine personoplysninger kan i særlige tilfælde udleveres til relevante offentlige myndigheder eller andre institutioner, hvis det er et krav eller vi er forpligtede til det ifølge gældende lovgivning. Dette kan blandt andet være i tilfælde af mistanke eller faktiske lovovertrædelser eller som led i efterforskning af konkrete lovovertrædelser. 

Databehandlere uden for EU/EØS:

Når vi gør brug af underleverandører uden for EU/EØS, sikrer vi, at behandlingen er omfattet af samme beskyttelse, som der gælder inden for EU/EØS, f.eks. hvor EU-Kommissionen har fastslået, at landet har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, hvor der er stillet fornødne garantier, eller hvor der anvendes EU's standardbestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger eller en anden tilsvarende ordning

6. Dine rettigheder

Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder. Efter databeskyttelsesreglerne har en registreret en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os på følgende mailadresse: info@bellwell.dk  

Ret til at se oplysninger (indsigtsret) 

Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer. Du har også ret til at modtage en kopi af disse oplysninger. Herom gælder det at du skal sende en skriftlig anmodning til os, hvor du skal kunne dokumentere at du den du giver dig ud for at være.

Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv rettet af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret. Oplysninger, som vi har indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores abonnementsordning, har du selv mulighed for at korrigere via login til din brugerprofil.

Ret til sletning 

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

Ret til at begrænse behandling til opbevaring 

Du har i visse tilfælde ret til at begrænse behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

Ret til indsigelse 

Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der evt. foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring, da denne behandling foretages på grundlag af dit samtykke og/eller vores legitime interesser. Hvis du ikke ønsker, at vi bruger dine personoplysninger til direkte markedsføring og profilering, skal du desuden slette dine cookies i dine anvendte browsers. 

Ret til dataportabilitet/transmittere

Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Ret til at tilbagekalde samtykke

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til fremsendelse af nyhedsbreve, til at chatte med en kundeservicemedarbejder eller til cookies.

Tilbagekaldelsen af samtykket påvirker dog ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger frem til tilbagekaldelsen af samtykket. Som udgangspunkt påvirker en tilbagekaldelse af samtykket ligeledes heller ikke vores behandling af dine personoplysninger, der er baseret på andre behandlingsgrundlag end samtykke.

Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, skal du kontakte info@bellwell.dk. Cookie samtykker tilbagekaldes ved at klikke på ’administrer cookies’/ikon på vores hjemmeside (nedre højre side af skærmen)

Ret til at klage 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger og klageformular på www.datatilsynet.dk

7. Sletning af persondata

I nogle særlige tilfælde vil der i stedet for at slette personoplysningerne være relevant at anonymisere disse. Ved anonymisering forstås sletning af alle identificerede eller potentielt identificerende kendetegn fra det datasæt, der behandles

Cookies: 

De cookies, som vi selv udbyder, slettes senest et år efter, at du sidst har besøgt siden, mens tredjepartscookies har varierende udløbsfrister. Kommentarer og spørgsmål fra dig ved brug af vores online chat funktion med kundeservice, kan blive opbevaret så længe de har forretningsmæssig værdi for os 

Nyhedsbrev: 

Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev slettes, når dit samtykke til nyhedsbrev trækkes tilbage, medmindre vi har et andet grundlag for behandling af oplysningerne. Vi kan dog gemme dokumentation for dit samtykke i 2 år efter, at vi sidste gang har sendt dig elektronisk markedsføring af hensyn til vores dokumentation for, at vi havde gyldigt samtykke til at sende dig markedsføring.

Køb og levering:

Dine personoplysninger der er knyttet til dine køb og henvendelser til os,  vil normalt blive slettet, når der ikke længere er behov for dem for at kunne besvare dine henvendelser, og reklamationsfristen for produktet er udløbet (f.eks. efter 2 år), medmindre vi har brug for at gemme oplysningerne i en længere periode for at opfylde andre legitime formål eller lovkrav, f.eks. i regnskabslovgivningen. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Oplysning om returnering af varer gemmes i op til 5 år efter udløbet af det år, hvor returneringen blev foretaget i henhold til fakturakrav og regnskabslovgivningen.

Medlemskab: 

Oplysninger som vi har indsamlet i forbindelse med din tilmelding til og under dit medlemskab af vores abonnementsordning, vil vi automatisk slette, hvis du framelder dig og ikke har logget på din brugerprofil i 3 år.

Regnskab: 

Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.

8. Sikkerhed

Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til oplysningerne. Disse medarbejdere er instrueret i, hvorledes persondata behandles forsvarligt og i streng fortrolighed

9. Ændringer i persondatapolitikken

Denne Persondatapolitik opdateres løbende. Den gældende version er den, der til enhver tid kan findes her på www.bellwell.dk.

Alle ændringer, som vi foretager, træder i kraft, efter at de ændrede betingelser og vilkår er blevet gjort tilgængelige på vores websted

Persondatapolitikken er senest opdateret den 29. marts 2025.