Kefir pandekager

Disse kefir pandekager er bløde, let syrlige og perfekt balancerede i smagen. Kefiren giver en dejlig luftig konsistens og en mild friskhed, mens banan og honning tilfører naturlig sødme. Resultatet er saftige pandekager, der mætter godt og samtidig føles lette.


Udviklet af Michelle Victoria

Pandekagerne er oplagte som en nærende morgenmad eller brunch - og som med mange af vores favoritter gælder det samme her: Toppingen er halvdelen af oplevelsen.

Ingredienser (ca. 1 portion)
- ½ banan
- 120 ml kefir 
- 1 æg
- 1 spsk honning
- 60 g mel
- 1 spsk Gut Balance
- 1 tsk natron
- ½ tsk bagepulver

Sådan gør du:
- Mos bananen med en gaffel i en skål. 
- Tilsæt æg, kefir og honning, og rør det godt sammen.
- Kom mel, Gut Balance, natron og bagepulver i, og pisk dejen glat uden klumper.
- Bag pandekagerne på en varm pande ved middel varme, til de er gyldne – ca. 2–3 minutter på hver side.

Server pandekagerne lune med skyr og bærkompot – eller top med friske bær, nødder og lidt ekstra honning for en ekstra lækker finish.

Tilbage