Citronmelisseblade (Melissa officinalis L.)
Botanisk Navn: Melissa officinalis L.
(Dansk: Citronmelisse. Engelsk: Lemon Balm)
Almindelige anvendelsesområder: Mave- og tarmproblemer, humør og kognitive funktioner, søvnproblemer
Citronmelisse (også kaldt hjertensfryd), videnskabeligt kendt som Melissa officinalis, er en 20-90 centimer høj buskagtig aromatisk urt, der hører til læbeblomst-familien. Oprindeligt hjemmehørende i det sydlige Europa og Middelhavsregionen, har denne plante en rig historie, der strækker sig over flere århundreder og er værdsat for sine sundhedsmæssige og aromatiske egenskaber.
Urten har en delikat citronduft, hvilket også har givet den sit navn; 'melisse' er afledt af det græske ord for honningbi, som hentyder til plantens evne til at tiltrække bier. Historisk set har citronmelisse været brugt i urtemedicin siden middelalderen, især inden for det europæiske og middelhavsområdet. Den har spillet en central rolle i traditionelle praksisser, hvor den blev brugt til at behandle en række sundhedsmæssige problemer, herunder søvnbesvær, fordøjelsesproblemer samt kognitive og humørmæssige problemer.
I løbet af århundrederne har citronmelisse fundet vej til forskellige kulturer og traditioner. Den blev anvendt i middelalderens klostre, hvor munke værdsatte den for dens beroligende og opkvikkende virkning. Urten blev også ofte inkluderet i 'karmeliter vand', en berømt urtelikør fremstillet af munke i det 17. århundrede.
Citronmelisse er kendetegnet ved sine små, savtakkede blade og små, hvide blomster, som den typisk bærer om sommeren. Planten trives i mildt klima og kræver rig, fugtig jord og godt sollys for at vokse. Det er en flerårig plante, hvilket betyder, at den kan vokse og blomstre over flere vækstsæsoner.
I dag bruges citronmelisse bredt i både kulinariske og terapeutiske sammenhænge. Den anvendes i teer, salater og som smagstilsætning i forskellige retter. I kosttilskudshenseende værdsættes citronmelisse for dens beroligende egenskaber og dens evne til at understøtte fordøjelsen, kognitive funktioner samt bidrage til en bedre søvn. Moderne forskning er begyndt at understøtte nogle af de traditionelle anvendelser af citronmelisse, især med hensyn til dens beroligende og egenskaber der kan bidrage til en bedre fordøjelse og problemer med maven.
Denne respektfulde balance mellem tradition og videnskab gør citronmelisse til en fascinerende og værdifuld ingrediens i mange kosttilskud, der sigter mod at forbedre den generelle velvære og livskvalitet.
Forskning og undersøgelser – maven og Citronmelisse:
Det Europæiske Lægemiddelagentur (The European Medicines Agency) har anerkendt citronmelisse som en behandlingsform mod oppustethed og luft i maven. Citronmelisse (Melissa officinalis L, folium) har længe været brugt traditionelt i Europa, i form af urtete, pulveriseret urtesubstans eller vandige/ethanoliske ekstrakter, for lindring af milde symptomer på mental stress og til forbedring af søvn, samt for symptomatisk lindring af milde mave-tarmproblemer inklusive oppustethed og luft i maven. Dette er velbeskrevet i en række håndbøger [Madaus, 1938; Hoppe, 1958; Steinegger og Hänsel, 1972; British Herbal Pharmacopoeia, 1983; Hänsel et al., 1993; ESCOP, 2003]. Traditionelt har citronmelisse også været anvendt mod problemer i mave-tarmkanalen, til at forbedre fordøjelsen og mod kramper i maven. Ifølge den tyske E-kommission (En komité bestående af videnskabsfolk, toksikologer, læger og farmaceuter dannet af den tyske regering i 1978 for at undersøge, om urter, der sælges i Tyskland, er sikre) er citronmelisse effektiv mod funktionelle mave-tarmbesvær, især mod spasmer i fordøjelseskanalen og oppustethed, og har således carminative egenskaber.
I en in vitro undersøgelse blev det påvist, at æterisk olie og citral (en af de vigtigste komponenter i olien) fra citronmelisse har effekten af at lindre tarmkramper, herunder oppustethed og luft i maven, forårsaget af kaliumchlorid, serotonin og acetylcholin.
I et andet studie af personer diagnosticeret med IBS, oplevede de, der fik en kombination af citronmelisse, pebermynte og koriander tre gange om dagen, betydelig lindring i mavekomforten og mindsket oppustethed.
Desuden har flere randomiserede, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede forsøg, hvor citronmelisse blev kombineret med andre urteingredienser, vist signifikante effekter på reducering af oppustethed, både hvad angår grad og hyppighed, samt på luft i maven og generel mavekomfort.
I en mindre undersøgelse fra 2010 blev det konkluderet, at citronmelisse kan hjælpe med fordøjelsesbesvær. Undersøgelsen omfattede 30 personer med funktionel dyspepsi, en tilstand, der kan forårsage maveproblemer og symptomer såsom oppustethed, luft i maven, mavesmerter og fordøjelsesbesvær. Deltagerne spiste en sorbet, med eller uden citronmelisse, efter et måltid. Selvom begge typer desserter mildnede symptomerne og deres intensitet, intensiveredes denne effekt relateret til oppustethed, luft i maven, fordøjelsesbesvær osv. af desserten indeholdende citronmelisse.
Anden forskning:
Videnskabelig forskning har bekræftet de andre fordele ved citronmelisse. Blandt andet er der påvist at blade af citronmelisse indeholder betydelige mængder flavonoider, herunder rosmarinsyre, gallussyre og fænoliske forbindelser såsom citronellal og neral. Disse aktive bestanddele fungerer ud fra en samvirkende og synergetisk tilstand, og opnår således en beroligende effekt på nervesystemet.
Talrige studier viser, at citronmelisse kan hjælpe med at forbedre søvn og forbedre kognitiv funktion samt humør. En otte ugers undersøgelse med 80 deltagere demonstrerede, at supplerende behandling med citronmelisse var gavnlig for patienter, der oplevede søvnproblemer og følelsen af angst. Resultaterne viste forbedret søvnkvalitet, søvneffektivitet, søvnvarighed og nedsat følelse af stress. Et andet studie, der brugte citronmelisse og baldrian, evaluerede overgangsalderen kvinder, som oplevede søvnproblemer. Resultaterne indikerede, at denne urtekombination kunne hjælpe med at fremme søvn og forbedre den overordnede søvnkvalitet
Kilder / referencer:
1. Rahimi, R., & Abdollahi, M. (2012). Herbal medicines for the management of irritable bowel syndrome: A comprehensive review. World Journal of Gastroenterology, 18(7), 589-600. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3281215/
2. Heinrich, M., Barnes, J., Gibbons, S., & Williamson, E. M. (2018). The Central Nervous System. In Fundamentals of Pharmacognosy and Phytotherapy (3rd ed., pp. 274-275). Elsevier.
3. Miraj, S., Kiani, S., & Kooti, W. (2017). Melissa Officinalis L: A Review Study With an Antioxidant Prospective. Journal of Evidence-Based Complementary & Alternative Medicine. SAGE Publications. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5871149/
4. The Research Center for Gastroenterology and Liver Diseases (RCGLD), Shaheed Beheshti, et al. (2005). The efficacy of an herbal medicine, Carmint, on the relief of abdominal pain and bloating in patients with irritable bowel syndrome: a pilot study. Digestive Diseases and Sciences, 51(8), 1503-1507. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16868824/
5. European Medicines Agency. (2013). Assessment report on Melissa Officinalis L. folium, 14 May 2013 EMA/HMPC/196746/2012, Committee on Herbal Medicinal Products (HMPC). https://www.ema.europa.eu/documents/herbal-report/final-assessment-report-melissa-officinalis-l-folium_en.pdf
6. Scholey, A., Tildesley, N. T., Ballard, C. G., Wesnes, K. A., Tasker, A., Perry, E. K., & Kennedy, D. O. (2014). Anti-Stress Effects of Lemon Balm-Containing Foods. Nutrients, 6(11), 4805-4821. https://www.mdpi.com/2072-6643/6/11/4805
7. Aubert, P., Guéret, S., Lelong, B., & Bousta, D. (2019). Basal and Spasmolytic Effects of a Hydroethanolic Leaf Extract of Melissa Officinalis L. on Intestinal Motility: An Ex Vivo Study. Journal of Medicinal Food, 22(7), 699-708. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6653806/
8. Świąder, K., et al. (2019). The therapeutic properties of Lemon balm (Melissa officinalis L.): Reviewing novel findings and medical indications. Journal of Applied Botany and Food Quality, 92, 327-335. https://www.researchgate.net/publication/337315584_The_therapeutic_properties_
of_Lemon_balm_Melissa_officinalis_L_Reviewing_novel_findings_and_medical_indications
9. Pawson, J. (2006). A literature review of the medicinal properties of lemon balm. Herbal remedies for herbalism, foraging and nature, 119(12), 1005-1012.
10. Basar, S. N., & Zaman, R. (Year). An Overview of Badranjboya (Melissa officinalis). International Research Journal of Biological Sciences, National Institute of Unani Medicine, Bangalore, Karnataka, INDIA.