Lægestokroserod (Althaea officinalis L.)

 

Botanisk Navn: Althaea officinalis L.
(Dansk: Lægestokroserod. Engelsk: Marshmallowroot)

Almindelige anvendelsesområder: Fordøjelsessystemet, forkølelse, hals

 

 

 

Althaea Officinalis, eller lægestokrose som den også kaldes, er en plante, der har været værdsat gennem århundreder for sine alsidige egenskaber. 

Dens historie går meget tilbage til antikkens græske og egyptiske tider. For over 2.800 år siden blev der refereret til planten i Homers "Iliaden", da denne "slippery" urt på daværende tidspunkt var en populær måde at behandle hoste, ondt i halsen og fordøjelsesproblemer såsom forstoppelse, diarré og uregelmæssige tarmbevægelser samt afføringsmønstre.


Fun Fact: Navnet marshmallow kan forvirre ja… skumfiduser fik faktisk sit navn fra lægestokrose roden (marshmallow root), fordi slikfabrikanter oprindeligt brugte saften fra roden til at lave konfekt, såsom de tidlige versioner af skumfiduser. Denne metode anvendte plantens naturlige slimstoffer til at skabe en blød og svampet konsistens, hvilket er karakteristisk for skumfiduser i dag, selvom de i dag typisk laves med gelatine i stedet for plantesaft.


Lægestokrose er især kendt for sin tykke, hårde rod, som indeholder et slimlignende stof, mucilage, der har vist sig at være yderst effektivt til lindring af irritationer i mund, hals og særligt med hensyn til problemer i tarmen. Fiberrige ekstrakter fra Althaea officinalis svulmer op i maven og danner et blødt, geléagtigt stof som kan afhjælpe flere problematikker i tarmsystemet.


I dag er Althaea Officinalis stadig en vigtig ingrediens i mange produkter. Den værdsættes for sin evne til naturligt at understøtte flere af kroppens funktioner, og dens popularitet ser kun ud til at vokse i takt med en øget interesse for naturlige løsninger. Denne fortsatte brug understreger plantens varige relevans og effektivitet i relation til flere anvendelsesområder.

Forskning og undersøgelser – maven og Lægestokroserod

Althaea Officinalis, eller lægestokrose, har længe været anvendt til at lindre symptomer der relaterer sig til irritabel tarm-syndrom (IBS) og andre tilstande, der påvirker tarmsystemet, som for eksempel diarré og forstoppelse.


Forskning tyder på, at roden fra lægestokrose er en effektiv måde at hjælpe med at behandle visse fordøjelsesforstyrrelser, herunder det man kalder for utæt tarm-syndrom (leaky gut syndrom), som opstår, når organismer lækker ud gennem små åbninger i tarmens-blodbanebarriere, hvilket der gør at de trænger ind i blodstrømmen, hvor de blandt andet kan udløse oppustethed og flatulens samt andre utilsigtede problematikker. Studier har vist, at lægestokrose kan hjælpe med at genoprette integriteten af tarmbarrierne- og slimhinde, og dermed forhindre flere uønskede gener i maven. 


I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Antioxidants Journal, gennemførte forskere et randomiseret kontrolleret klinisk studie for at undersøge virkningerne af lægestokrose rod på tarmbarrierne. Resultaterne viste at lægestokrose ekstraktet gav øget beskyttelse og opretholdt integriteten af tarmslimhinden- og barriererne. I samme studie blev det samtidig påvist at læsestrokose rod medvirker til at belægge indersiden af selve maven og forhindrer således mavesyre i at forårsage ubehag og en "brændende" fornemmelse, hvilket indikerer, at roden fra lægestrokose også kan være godt for refluks og halsbrand.


Ligeledes blev der i et in vitro studie fra 2010 fundet, at ekstrakter og polysakkarider fra lægestrokose rod kan anvendes til behandling af irriteret tramslimhinder. Forskning tyder på, at indholdet af mucilage (geléagtigt stof) skaber et beskyttende lag af væv på foringen af tarmslimhinden.


Til de fleste former for fordøjelsesbesvær har te lavet på lægestrokose rod, også en tendens til at fungere godt og er som regel beroligende for maven uden at forårsage direkte og betydelige bivirkninger.

Anden forskning:

Det høje indhold af mucilage (geléagtigt stof) i lægestrokose rod, kan gøre den til et nyttigt middel mod tør hoste og ondt i halsen.


I en mindre undersøgelse fra 2005 fandt forskere frem til, at en urtehostesaft indeholdende blandt andet lægestrokose rod, var effektiv til lindring af tør hoste. Inden for 12 dage, oplevede alle 62 deltagere en forbedring på 86-90% i symptomer på tør hoste og ondt i halsen. I en anden undersøgelse fra 2019 viste forskere, at lægestrokose rod kan give en lindring af symptomer relateret til luftvejsproblemer. Dette skyldes, at lægestrokose rod kan hjælpe med at danne en beskyttende belægning i ens mund og hals, som kan lindre irritation.

Kilder /referencer: 

1. Zaghlool, S. S., Abo-Seif, A. A., Rabeh, M. A., Abdelmohsen, U. R., & Messiha, B. A. S. (2019). Gastro-Protective and Anti-Oxidant Potential of Althaea officinalis and Solanum nigrum on Pyloric Ligation/Indomethacin-Induced Ulceration in Rats. Antioxidants (Basel), 8(11), 512. https://www.mdpi.com/2076-3921/8/11/512


2. Salibay, C. C., Mahboob, T., Verma, A. K., San Sebastian, J. S., Tabo, H. A., Raju, C. S., & Nissapatorn, V. (2021). Natural product–derived drugs for the treatment of inflammatory bowel diseases (IBD). In Inflammation and Natural Products (pp. 191-215). https://www.mdpi.com/1422-0067/21/11/3956


3. Deters, A., Zippel, J., Hellenbrand, N., Pappai, D., Possemeyer, C., & Hensel, A. (2010). Aqueous extracts and polysaccharides from Marshmallow roots (Althea officinalis L.): Cellular internalisation and stimulation of cell physiology of human epithelial cells in vitro. Journal of Ethnopharmacology, 127(1), 62-69, https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0378874109006102?via%3Dihub


4. Möller, J., Kelber, O., & Nieber, K. (2019). Marshmallow root: A medicinal plant with a great tradition. Zeitschrift für Phytotherapie, 40(S 01), S23-S24. https://www.thieme-connect.com/products/ejournals/html/10.1055/s-0039-1697290


5. Zaghlool, S. S., Shehata, B. A., Abo-Seif, A. A., & Abd El-Latif, H. A. (2015). Protective effects of ginger and marshmallow extracts on indomethacin-induced peptic ulcer in rats. Journal of Natural Science, Biology, and Medicine, 6(2), 421-428. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26283843/


6. Berry, J. (2019, April 2). What are the benefits of marshmallow root? Medical News Today. https://www.medicalnewstoday.com/articles/324860#gastric-reflux