Sunfiber® (PHGG - Partielt hydrolyseret guargummi)
Introduktion til Sunfiber® (PHGG)
En naturlig ingrediens der er underbygget af mere end 120 kliniske dokumenteret studier - forbedrer tarmens mikrobiom, regulere fordøjelsen, reducere forstoppelse og diarré, samt lindring af oppustethed og generelt maveubehag sammenlignet med andre fiber. Kortsagt en ingrediens der skaber balance i din mave på en naturlige måde.

Hvad er Sunfiber?
Sunfiber er en innovativ, 100% naturlig fiber, der repræsenterer et gennembrud inden for ernæring og fordøjelsessundhed. Den unikke ingrediens er resultatet af en avanceret bioteknologisk proces, hvor indiske guarbønner (Cyamopsis tetragonoloba) undergår en nøje kontrolleret enzymatisk fermentering. Processen resulterer i partielt hydrolyseret guar gummi (PHGG), en højt raffineret form for vandopløselig fiber.
Sunfiber er smagløs, farveløs, lugtfri, ikke-GMO, vegansk, kosher og halal-certificeret, fri for allergener, og indeholder derfor ikke laktose, gluten, mejeriprodukter eller ingredienser af animalsk oprindelse, hvilket gør den til et oplagt valg for forbrugere med særlige diætmæssige behov og præferencer. Derudover er Sunfiber certificeret som low FODMAP, der gør den særligt velegnet til personer med irritabel tyktarm (IBS) og andre fordøjelsesproblemer- og sensitiviteter. Derudover finder du ingen sødestoffer, farvestoffer, smagsstoffer og konserveringsmidler i produktet – det er 100% clean label.
Hvilke sundhedsmæssige fordele er der ved Sunfiber for din maves mikrobiom?
Tarmens mikrobiom, som består af billioner af bakterier og mikroorganismer, er en central aktør i vores fordøjelse, immunforsvar og generelle velvære. Sunfiber er en bemærkelsesværdig og effektfuld ingrediens, der kan hjælpe med at optimere dette mikrobielle miljø i og skabe balance i maven. Lad os dykke ned i de sundhedsmæssige fordele ved Sunfiber og skabe et overblik over dets gavnlige effekter.
Forbedret fordøjelse og tarmregulering
Sunfiber er i en klasse for sig selv blandt fibre. Denne unikke ingrediens har en enestående evne til at normalisere og regulere tarmfunktionen, uanset udgangspunktet. Hvad enten du kæmper med for hyppige eller for sjældne toiletbesøg, oppustethed, flatulens, ubehag i maven, arbejder Sunfiber målrettet på at genoprette en sund balance i din mave. Det er denne alsidige reguleringsevne, der gør Sunfiber til et effektivt redskab for optimal tarmsundhed.
- Balanceret tarmfunktion:
- Forstoppelse: Hvis du kæmper med forstoppelse, kan Sunfiber være din bedste ven. Den øger vandindholdet i tarmen, blødgør afføringen og stimulerer tarmens bevægelser (peristaltik), hvilket gør det lettere for afføringen at passere.
- Diarré: På den anden side, hvis diarré plager dig, absorberer Sunfiber overskydende væske og danner en gel-lignende substans, der giver afføringen mere struktur og hjælper med at reducere hyppigheden af vandige afføringer.
- Reduceret oppustethed: Mange fibre kan føre til ubehag som gas og oppustethed. Modsat andre fibre type, fermenteres Sunfiber langsomt og jævnt i tarmen, hvilket minimerer risikoen for sidevirkninger såsom gas og oppustethed. Desuden er den Low FODMAP-certificeret, hvilket gør den ideel til dem med følsomme maver.
- Forbedret passagetid (transittid) og regelmæssig afføringsrytme: Ved at regulere både forstoppelse og diarré, hjælper Sunfiber med at etablere en sund afføringsrytme, hvilket er essentielt for din overordnede fordøjelsessundhed. Sunfiber hjælper med at normalisere den tid, det tager for mad at bevæge sig gennem fordøjelsessystemet. Dette er vigtigt for optimal fordøjelse og næringsstofoptagelse, og samtidig opretholde en normal hverdag – for mange kan det være direkte invaliderende at bevæge sig for langt væk fra toilettet.
- Styrket tarmbarriere: Regelmæssig indtagelse af Sunfiber kan styrke tarmens slimhinde og reducere tarmpermeabilitet, ofte omtalt som "utæt tarm” (på engelsk; "leaky gut"). Dette er afgørende for at forhindre uønskede stoffer i at trænge ind i blodbanen og forårsage symptomer som oppustethed og mavesmerter.
Præbiotisk effekt
En af de mest imponerende egenskaber ved Sunfiber er dens præbiotiske effekt, der nærer de gavnlige bakterier i din tarm:
- Fremmer gavnlige bakterier (ja, nogle bakterier er gode for dig): Sunfiber fungerer som mad til de gode bakterier som Bifidobacterium og Lactobacillus. Ved at "fodre" disse gavnlige mikroorganismer bidrager Sunfiber til en sundere tarmflora ved blandt andet af øge væksten.
- Øget mikrobiel diversitet: En varieret tarmflora er nøglen til god sundhed. Sunfiber hjælper med at øge mangfoldigheden af gavnlige bakterier i tarmen, hvilket styrker og bidrager til en normal tarmfunktion.
- Produktion af kortkædede fedtsyrer (SCFA): Når tarmbakterier fermenterer Sunfiber, produceres vigtige SCFA'er (metabolitter) som butyrat, acetat og propionat. Disse fedtsyrer fungerer ikke kun som energikilde for tarmcellerne; de hjælper også med at opretholde en sund pH-balance i tarmen og understøtter integriteten af tarmbarrieren. Kortkædede fedtsyrer styrker også immunfunktionen, regulerer stofskiftet og forbedrer absorbering af andre vitaminer og mineraler. Kortkædede fedtsyrer er derfor enormt essentielle for dit generelle helbred.
- Metabolisk sundhed: Den præbiotiske effekt af Sunfiber kan også forbedre stofskiftet ved at påvirke produktionen af hormoner og signalstoffer i tarmen, der er involveret i appetitregulering og glukosemetabolisme.
Konklusion
Sunfiber tilbyder en omfattende tilgang til at forbedre dit mikrobiom og støtte din fordøjelsessundhed. Med sin evne til at regulere tarmfunktionen, fremme væksten af gavnlige bakterier og styrke tarmbarrieren er Sunfiber et værdifuldt supplement til enhver kost, der sigter mod optimal sundhed og velvære. Ved at inkludere Sunfiber i din daglige rutine kan du tage et vigtigt skridt mod både en mave og et liv i balance.
Er Sunfiber underbygget af videnskabelige- og kliniske studier?
Hvad siger videnskaben om Sunfiber? Lad os dykke ned i et mindre udklip af de mere end 120 kliniske studier, der belyser Sunfiber’s gavnlige effekter på fordøjelsen.
Forbedring af tarmregularitet og lindring af forstoppelse
Forstoppelse påvirker op til 20 % af den vesteuropæiske befolkning, og forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Forstoppelse kan ofte skyldes en kost lav på fiber, lavt væskeindtag, manglende motion eller stress. Når afføringen bevæger sig langsomt gennem tyktarmen, bliver den hård og vanskelig at udskille, hvilket kan føre til ubehag og en følelse af oppustethed. En af de vigtigste metoder til at forbedre tarmregulariteten er at øge fiberindtaget – der er dog enormt stor forskel på hvilke type fibre der kan – nogle kan endda giver mere forstoppelse. Sunfiber er en opløselig fiber, som kan hjælpe med at øge afføringsfrekvensen og forbedre afføringskonsistensen ved at absorbere vand og gøre afføringen blødere, hvilket letter passagen gennem tarmen.
- Polymeros et al. (2014) gennemførte et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie, der viste, at voksne med kronisk forstoppelse, som indtog Sunfiber oplevede signifikant kortere passagetid og forbedringer i afføringsfrekvens og -konsistens. Dette betyder på, at Sunfiber effektivt kan lindre symptomer på kronisk forstoppelse og forbedre tarmfunktionen.
- Takahashi et al. (1994) fandt en stigning i afføringsfrekvens og en reduktion i symptomer som oppustethed og maveubehag hos kvinder med forstoppelse, der indtog Sunfiber. Deltagerne rapporterede også mindre anstrengelse ved afføring og en generel forbedret livskvalitet.
- Patrick et al. (1998) og DeLegge et al. (1997) undersøgte Sunfiber hos ældre plejehjemsbeboere, hvor det reducerede behovet for afføringsmidler og forbedrede tarmfunktionen. Dette kan betyde at Sunfiber kan være et naturligt og effektivt alternativ til medicinske afføringsmidler i ældre populationer.
- Sakata og Shimbo (2006) fandt, at Sunfiber øgede vægten og fugtigheden af afføringen, hvilket gjorde den blødere og lettere at passere. Dette reducerer behovet for anstrengelse og mindsker risikoen for ubehag ved tarmtømning.
Reduktion af diarré
Diarré er en tilstand, der opstår, når tarmen er ude af balance og afføringen passerer for hurtigt gennem tyktarmen, hvilket resulterer i løs afføring. Årsager til diarré inkluderer infektioner, fødevareintolerance, og medicinering, herunder antibiotika. Sunfiber kan hjælpe ved at absorbere vand og stabilisere tarmmiljøet, hvilket bidrager til at reducere hyppigheden og intensiteten af diarré. Dette gør det særligt gavnligt for patienter, der modtager enteral ernæring (sondeernæring), og personer med kroniske fordøjelsesproblemer.
- Alam et al. (2005) gennemførte en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor indtagelse af Sunfiber reducerede varigheden og hyppigheden af persisterende diarré.
- Nakamura et al. (2007) undersøgte Sunfiber i forbindelse med diarré forårsaget af sukkeralkoholer som maltitol og lactitol. Resultaterne viste, at Sunfiber reducerede diarréens intensitet ved at stabilisere tarmens osmotiske balance.
- Rushdi et al. (2004) fandt, at en fiberberiget diæt med Sunfiber reducerede diarré blandt ICU (intensive care unit = intensivafdelinger)-patienter, der modtog enteral ernæring.
Forbedring af sund tarmflora og generel fordøjelsessundhed
Tarmfloraen består af billioner af bakterier, der spiller en vigtig rolle i fordøjelsen, immunforsvaret og den generelle sundhed. Når balancen i tarmfloraen forskydes, kan det føre til fordøjelsesproblemer, oppustethed, luft i maven, mave ubehag og andre sundhedsproblemer. Sunfiber fungerer som et præbiotikum, hvilket betyder, at det understøtter væksten af gavnlige bakterier i tarmen. Dette bidrager til en sund tarmflora og understøtter produktionen af kortkædede fedtsyrer som butyrat, som styrker tarmens slimhinde.
- Ohashi et al. (2014) viste, at Sunfiber øgede niveauet af Bifidobacterium og butyrat-producerende bakterier (kortkædede fedtsyrer), som beskytter tarmslimhinden
- Okubo et al. (1994) fandt, at Sunfiber fremmer væksten af gavnlige bakterier og stimulerer produktionen af kortkædede fedtsyrer som butyrat og propionat, hvilket skaber et sundt tarmmiljø ved at sænke pH-værdien og hæmme skadelige og uhensigtsmæssige bakterier.
- Takahashi et al. (1994) dokumenterede, at Sunfiber øger Bifidobacterium, hvilket skaber et balanceret tarmmiljø og styrker immunfunktionen i tarmen (husk på at mellem 70-80% af dit immunforsvar faktisk findes i tarmene).
- Noack et al. (2013) viste, at Sunfiber effektivt fremmer en sund tarmflora og er mere effektiv end andre fibre til at stimulere væksten af gavnlige mikrober i tarmen.
Lindring af symptomer på irritabel tarm-syndrom (IBS)
Irritabel tarm-syndrom (IBS) er en almindelig, kronisk fordøjelsestilstand, der forårsager symptomer som mavesmerter, oppustethed, diarré og forstoppelse. IBS påvirker millioner af mennesker (15-20% af mennesker på globalt plan) og kan have stor indvirkning på dagligdagen og livskvaliteten. Sunfiber har vist sig gavnligt for personer med IBS ved at hjælpe med at regulere afføringsmønstre og reducere mavesmerter, uden at forværre symptomerne, som nogle typer fiber ellers kan gøre.
- Giannini et al. (2006) gennemførte et studie på patienter med irritabel tarm-syndrom (IBS). Sunfiber viste sig her at reducere symptomernes intensitet, herunder mavesmerter og oppustethed.
- Parisi et al. (2002) sammenlignede effekten af en fiberrig kost med hvedeklid (30 gram) og Sunfiber (5 gram) hos patienter med IBS. Resultaterne viste, at Sunfiber havde samme effekt som hvedeklid (kliniske observationer relateret til IBS symptomer; reducerede mavesmerter og afføringsmønstre), men at den individuelle subjektive vurdering af Sunfiber og dens effektivitet var højere og bedre. Sunfiber havde altså en højere foretrækkelse og tolerancegrad sammenlignet med hvedeklid kosten.
- Paul et al. (2011) dokumenterede forbedringer i afføringskonsistens og færre episoder med mavesmerter hos IBS-patienter, der indtog Sunfiber. Sunfiber kan således hjælpe med at regulere afføringsmønstre, hvilket er særligt værdifuldt for IBS-patienter med både diarré og forstoppelse.
- Niv et al. (2016) gennemførte et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie hvori de sammenlignede Sunfiber med placebo hos IBS-patienter og fandt, at Sunfiber signifikant reducerede både oppustethed og luft i maven sammenlignet med placebo, og at dette var gældende selv 4 uger efter endt indtagelse af Sunfiber. Dette indikerer at Sunfiber er yderst effektiv og har vedvarende virkning.
________________________________________________________________
Kildeliste
- Polymeros D, et al. (2014). Partially hydrolyzed guar gum accelerates colonic transit time and improves symptoms in adults with chronic constipation. Digestive Diseases and Sciences, 59, 2207-2214.
- Takahashi H, et al. (1994). Influence of partially hydrolyzed guar gum on constipation in women. Journal of Nutritional Science and Vitaminology, 40, 251-259.
- Patrick PG, et al. (1998). Effect of supplements of partially hydrolyzed guar gum on the occurrence of constipation and use of laxative agents. Journal of the American Dietetic Association, 98, 912-914.
- DeLegge MH, et al. (1997). Effect of partially hydrolyzed guar gum on the use of laxative agents in an elderly nursing home population. Gastroenterology, 108, A722 poster.
- Sakata Y & Shimbo S. (2006). How much does partially hydrolyzed guar gum affect the weight, moisture and hardness of feces? Nippon Koshu Eisei Zasshi, 53, 257-264.
- Alam NH, et al. (2005). Partially hydrolyzed guar gum supplemented comminuted chicken diet in persistent diarrhea: a randomized controlled trial. Archives of Disease in Childhood, 90, 195-199.
- Nakamura S, et al. (2007). Suppressive effect of partially hydrolyzed guar gum on transitory diarrhea induced by ingestion of maltitol and lactitol in healthy humans. European Journal of Clinical Nutrition, 1-8.
- Rushdi TA, et al. (2004). Control of diarrhea by fiber-enriched diet in ICU patients on enteral nutrition: a prospective randomized controlled trial. Clinical Nutrition, 23, 1344-1352.
- Ohashi Y, et al. (2014). Consumption of partially hydrolyzed guar gum stimulates bifidobacteria and butyrate-producing bacteria in the human large intestine. Beneficial Microbes, 1-6.
- Okubo T, et al. (1994). Effects of partially hydrolyzed guar gum intake on human intestinal microflora and its metabolism. Bioscience, Biotechnology, and Biochemistry, 58, 1364-1369.
- Takahashi H, et al. (1994b). Effect of partially hydrolyzed guar gum on fecal output in human volunteers. Journal of Nutritional Science and Vitaminology, 40, 251-259.
- Noack et al. (2013). Fermentation profiles of wheat dextrin, inulin and partially hydrolyzed guar gum using an in vitro digestion pretreatment and in vitro batch fermentation system model. Nutrients, 5, 1500-1510.
- Giannini EG, et al. (2006). Role of partially hydrolyzed guar gum in the treatment of irritable bowel syndrome. Nutrition, 22, 334-342.
- Parisi GC, et al. (2002). High-fiber diet supplementation in patients with irritable bowel syndrome (IBS): A multicenter, randomized, open trial comparison between wheat bran diet and partially hydrolyzed guar gum (PHGG). Digestive Diseases and Sciences, 47, 1697-1704.
- Paul SP, et al. (2011). Stool consistency and abdominal pain in irritable bowel syndrome may be improved by partially hydrolyzed guar gum. Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition, 53, 582-583.
- Niv E, et al. (2016). Randomized clinical study: Partially hydrolyzed guar gum (PHGG) versus placebo in the treatment of patients with irritable bowel syndrome. Nutrition & Metabolism, 13, 10.